pGLO plasmid øvelse

Indsættelse af GFP genet i pGLO plasmidet

Generelt om øvelsen.

Øvelsen indsættelse af GFP genet i pGLO plasmidet er en øvelse, hvor bioinformatik er tænkt ind som en del af et tema om Produktion af proteiner ved GMO til Biotek A elever. Elevforudsætningen er generel viden om DNA’s opbygning og proteinsyntese, samt metoden PCR og gelelektroforese. 

 

Der er tre overordnede dele af øvelsen. I den første del skal eleverne finde 2 egnede restriktionsenzymer, som de kan bruge til at indsætte GFP genet i pGLO plasmidet. Dette gøres ved at de identificerer 6 enzymer, der skærer i Multiple Cloning Sitet (MCS) af pGLO plasmidet. I den anden del designer de PCR primere med skæringssites for de valgte restriktionsenzymer og tester om de kan bruges til at lave PCR, ved at se om primerne laver primer dimer eller cross primer dimers. I den tredje del af øvelsen skæres både pGLO plasmidet og GFP PCR produktet med de to valgte restriktionsenzymer, og splejses sammen til et nyt sammenhængende plasmid.

 

Øvelsen er tænkt som  en sammenhængende aktivitet, og varigheden er ca. 1 ½ time